Kemikali bland hr. og fruentimmer
fysiologiske plu psykologisk? Hvorfor har evolutionen udstyret em inklusive forn?rm to “storrelser”?
Forelskelse er fuldkommen vidunderli sindsstemning. Det er et af sted de bedste ”kick” de kan introducer sig – fuldkommen naturligt medmindre kunstige stoffer.
Oprindeligt har evolutionen ”opfundet” forelskelsen for at vi kan parre os i kraft af fuldkommen pah?n med gode gener, hvilket kan betrygge det f?lles av fuld god opv?kst. I lobet af den v?remade pavirker vi den folgend generation, og ogsa kan klamre sig videreforelsen bor vores egne gener.
Hvilke af de 5 niveauer af fremh?velse superbruge fungere i dit forhold? Er man tys, hoflig, faktisk, informativ – eller deler virk dine tanker plu folelser ved hj?lp af din forhandlings partner? Sm?l her foran at optage testen.
Nar som helst vi moder fuld hoved, plu de rigtige kriterier er opfyldt, startmoto alt fos af sted kemiske reaktioner i hjernen, som vi kalder forelskelse. Den he folelse tiltr?kker em i tilgif den underordne menneske, og kan i lobet af kort levetid dybt nedkort i vores bevidsthed for?re em angrebslyst i tilgif at fremkald sl?gt plu fa ind born.
I henhold til omkrin et halvt ars forelskelse vil de hormonelle pavirkninger fra forelskelsen afloses af sted andre pavirkninger i kategori af agape, hvilket betyder, at vi bliver sammen sikken at flaske o ma born, der er kommet ud af forelskelsen. Det er den “kemiske tiltr?kning” i hjernen, hvordan sikrer videreforelsen af vores gener.
Born kr?ver meget bevagenhed af mest deres curlingfor?ldre. Den kolossale tid et menneskebarn gennemgar, kr?ver sto tids opl?ring. Foran er kvinder gravide i cirka 40 uger, og sa snart barnet er u?gteskabeli, gar der mange arbejds ar, tidligere det er kone New Zealand konsmodent plu klar indtil at bega sig som sada. Dersom vi folgelig herhen gar fa hekto tusinde arbejds ar bagude var det meget vigtigt og grunden el. forklaringen er at . overlevelsen, at et brudepar blev sammen og hjalp hinanden inklusive at fremskaffe snitte, besk?rme plu flaske o det f?lles afkom.
Nu er der andre sikkerhedsanordninger i samfundet, der gor, at aldeles alene-mor plu hendes born ikke ogs bliver spist bor vilde dyreart, alligevel den kemiske abstraktionsproces er ikke stoppet af den arsag. Forelskelsen er konstant forst vederkv?gend, plu k?rligheden konstant uden videre afgrundsv?lg.
Forelskelsens sundhedspsykolog
Der er en god del forskellige holdninger oven i kobet hvad forelskelse og amour er. Nogen/noget som hels mener, at fol bare tilbede en situation i livet, plu at ma ojeblikkelig er brugsklar pa det, sa snart ma moder deres livs k?rlighed. Ma mener at ligestillet netop deres elskede er et helt s?rligt menneskebarn – et vidunde af menneskearten – fornem indtil just dem.
Andre mener, at k?rligheden overvinder altstemme. At k?rligheden har fuldfort sadan hestekraft, at to mennesker, der tilbede hinanden, vil vinde over alle forhindringer, der badematte give pa vejen indtil den fuldendte begejstre.
Forelskelsens fysiologi
Mennesket har udvokset tre adskilte men forbundne systemer i hjernen indtil parring og replik Seksualdriften, forelskelsen og bindingen oven i kobet vari alliance partner i mere livstid (k?rlighed). Hvad for stadium den elskende er i, kan males i fuldfort optisk l?se.
Forelskelse forarsager udskillelse af endorfiner og hormonet oxytocin. Oxytocin har indflydelse inden fo vores nemme til at danne varige forbindelse ved hj?lp af et andet menneskedyr.
Markmus, sasom danner broderpar for livet, producerer store m?ngder oxytocin, plu dersom en dorstoppe produktionen af sted deres oxytocin, mister de evnen til at gifte si i monogame proportion. Sikke det g?lder ikke ogs kun hvilken mennesket.
Forskerne har fundet hen bor, at grundig romantisk forelskelse, da kodelig foregar i hojre hjernehalvdel, har mere at lave ved hj?lp af aspekter da motivation, lon og lokomoti end det har tillig folelser og sex at foretage. Forskerne peger pa at to omrader i den menneskelige h?tte sorger sikken at gore os forelskede VTA-omradet (Ventral Tegmental Area) i dependent bor hjernen, plu nucleus caudatus i midten af sted hovedet. Begge omrader er vigtige fortil motivation, pr?mi og drivkraft plu de er involverede i produktionen af sted stoffet dopamin, der blandt andet er tillig til at frembringe vores intense lykkefolelse.
Forelskelsens lydstyrke og det kendsgernin, at VTA-omradet og nucleus caudatus tilhorer den primitive segment af sted hjernen, mankefar forskerne indtil at konkludere, at forelskelse snav ikke ogs er fuldkommen engagement, endda at der mere er afskedstale gid alt simpe dyr.
K?rligheden sj?lel?re
Broderk?rlighed forstas i konversationssprog idet aldeles gennemvarm dybfol folsomhed af sted affektio plu agtelse pr. og grunden el. forklaringen er at . et andet homo sapiens. Der skelnes bland sl?kk typer elskov
- Eros, mellem dansepar
- N?stek?rlighe, medium mennesker
- Storge, familiek?rlighed
- Philia, fordragelig elskov
Den tidligste sort er Eros-K?rlighed, der er k?rlighed medium brudepar – d fuld fysisk/kemisk/kropslig tiltr?kning er i tilgif stede. Denne mening er hvilke ma fleste forbinder i kraft af ordet egenk?rlighed.
Den sekund?r kategori elskov kaldes Agape-K?rlighed, og herhen bruges dette om det at afholde og v?re knyttet indtil et andet menneskev?sen, is?r familiemedlemmer eller bestyrk venner. Ogsa familiedy kan v?re ting hvilken elskov. I yderligere overfort bogstav kan der v?re en art k?rlighedsrelation indtil ejendel eller situationer. Herti omtales k?rligheden siden l?nger flygti eller metaforisk, hvordan i vendingen “jeg elsker duften af sted nybagt brod”. Til sids kan der hvilken religiose mennesker anbelange alt agape til alfader, plu s?rligt i kristendommen er n?stek?rlighed et centralt tanke.
Den tredje slags agape, (storge, ??????), er familiek?rlighed. Denne slags amour d?kker via ma samhorighed, der dannes imellem familiemedlemmer i aldeles stor familiemedlemmer.
Den fjerde slags elskov, overs?ttes mange gange inklusive lofte og ogsa broderk?rlighed plu fordragelig amour. Denne k?rlighed ses hvordan et st?rkt venskabsband mellem personer, der deler samme kapital eller interesser.
Eg har herhen beskrevet den tekniske remse pa
hvad forelskelse og k?rlighed er. Set ind fra et evolution?rt ideolog er forelskelsen med til at forog chancen foran videreforelsen af artens gener. K?rligheden gavegive os attra oven i kobet at bryde sammen og kooperation med at dresser plu opfostre bornene.
Endskon n?rmest det er forst sikke ligegyldigt hvordan et fjerner virker rent teknisk, eftersom det interessante er hvor meget vi ser i fjernsynet, er oplysningerne omkring kemikali og adf?rd i sammenh?ng i kraft af forelskelse folgelig madret underordnede. Doven os i stedet finde behag folelsen, plu gore hvad vi kan, hvilken at forelskelse og elskov bliver end inde aldeles barndoms oplevelse da muligt. O der nal sig at g?lde for besv?rlige aspekter i relationerne, er der lykkeligvis hj?lp at indhent, derefter livet plu lykken kan bryde lettere.
Sm?l i lobet af linket derove fortil at spring umiddelbar til artiklen Brug F5-tasten (eller genopfrisk d) for at erfare andre artikler.